|
Dansk
Forskningskonsortium for Vindenergi er en formalisering af samarbejdet mellem de
fire parter: Risø DTU, DTU, Aalborg
Universitet og DHI – Institut for Vand og Miljø. Aktørerne har hver deres
forcer, og tilsammen har man en unik viden og erfaring inden for vindenergi.
Konsortiets aktører
har
tilsammen
enestående muligheder
Risø DTU
Center for bæredygtig
energi med
400 videnskabelige medarbejdere, som udfører forskning, udvikling og rådgivning
inden for energi, industriel teknologi og bioproduktion. Vindenergi udgør den
største enkeltindsats. Risø DTU har 120 medarbejdere som arbejder med vindenergi,
systemanalyse og materialeforskning.
Danmarks Tekniske Universitet
Universitet med 6.000
studerende og 500 videnskabelige medarbejdere. Tilbyder international mastergrad
i vindenergi. Vindenergiaktiviteterne er koncentrerede på fem af DTUs 15
institutter.
Aalborg Universitet
Universitet med 12.000
studerende. Tilbyder en kombination af den klassiske grundvidenskabelige og den
anvendelsesorienterede tradition. Tilbyder international mastergrad inden for
vindenergi. Vindenergiaktiviteterne koordineres af centret WEST.
DHI – Institut for Vand og Miljø
International
uafhængig rådgivnings- og forskningsorganisation med 350 akademiske
medarbejdere. Tilknyttet Akademiet for de tekniske Videnskaber.
Nedenstående viser de
fire aktørers kernekompetencer inden for vindenergi.
(Figur under udarbejdelse)
Konsortiet skal
fastholde
Danmarks
førerposition
Dansk Konsortium for
Vindenergi skal styrke det igangværende samarbejde mellem aktørerne og skabe et
forøget samspil mellem forskning, uddannelse og industri. Den unikke position
Danmark har, som førende inden for vindenergi, skal fastholdes og udbygges.
Konsortiet skal etablere, justere og koordinere en fælles forskningsstrategi for
bl.a. at hjælpe med til at
-
fastholde det
internationalt førende vidensmiljø som tiltrække industrien
-
styrke forskningsindsatsen
-
udnytte de
forskningsmæssige ressourcer, der er til rådighed
-
uddanne
højtkvalificeret arbejdskraft
-
understøtte og matche
industriens behov for udvikling og rådgivning
Mission
Gennem samarbejde om
forskning, uddannelse, innovation og rådgivning at fremme en værdiskabende
udvikling af vindteknologien til gavn for det danske samfund og at forbedre
vidensgrundlaget for anvendelse og integration af vindenergi.
Vision
At Danmark kan
fastholde og styrke sin position som førende videns- og udviklingsmiljø på
vindenergiområdet – at skabe en global „Wind Power Hub“.
Tre søjler
Konsortiets
aktiviteter er opdelt i tre søjler: Forskning, Uddannelse og Rådgivning. Som et
resultat af samarbejdet er der, inden for uddannelsesområdet, oprettet en
forskerskole: Danish Academy in Wind Energy (DAWE), som tværfagligt dækker alle
disciplinerne inden for vindenergiforskning og udnytter synergien mellem
aktørerne. Norske Veritas (DNV) certificerer vindmøller sammen med Risø.
(de tre søjler er
under udarbejdelse)
Konsortiet skal bl.a.
koordinere forskningsindsatsen så Danmark også i fremtiden kan skabe
bemærkelsesværdige resultater inden for vindenergi. Sidste „skud på stammen“, i
udbygning af vindenergi i Danmark, er vindmølleparken ud for Hornslet i Jylland.
Foto udlånt af Elsam.
|